Hvad er det første der dukker op i dine tanker når du hører ordet sælger?
Er det positive eller negative tanker? Sandsynligvis negative tanker. Som salgcoach møder jeg hele tiden iværksættere der har negative tanker om salg, men som ændrer holdning når de hører mere om hvad salg i virkeligheden er. Hvis du er iværksætter uden salgsbaggrund, vil du højst sandsynligt have negative associationer til ordet salg. Jeg har personligt arbejdet med salg i mange år og har naturligvis et helt andet syn på hvad det vil sige at sælge. For mig handler salg om at opsøge muligheder, møde nye mennesker og skabe resultater. Det handler om at forstå kundens behov og så levere den bedst mulige løsning. Det handler om at promovere noget jeg tror på, men det handler også om at “walk away” hvis jeg ikke er den rette til opgaven.
Hvis du gerne vil lære at sælge dine ydelser eller produkter til andre, skal du først og fremmest ryste de gamle tanker om salg væk. Lad os gøre det sammen…1, 2, 3…væk 🙂 Salg er hvad DU gør det til. Hvis du er troværdig…så er dit salgsarbejde troværdigt. Hvis du er saglig…så er dit salgsbudskab sagligt. Hvis du er begejstret…så er din salgstale overbevisende. Med andre ord, DU definerer hvad salg er i din verden.
Salg handler i høj grad om produktkendskab, kommunikation, begejstring og integritet. Hvis du har styr på de 4 ting, så har du et udmærket fundament. Vi gør det konstant i sociale sammenhænge, hvor vi med indlevelse fortæller om os selv, steder vi har været eller folk vi har mødt. Den begejstring, oprigtighed og naturlighed som vi bruger til at kommunikere med i hverdagen, kan overføres direkte til salgsarbejdet. Mentalt set er det det samme, altså at vi prøver at formidle og overbevise nogen om noget. Samme mekanisme – forskellige situationer.
Prøv derfor at se salg som noget du i forvejen gør, og som din forretning sagtens kan nyde godt af. Prøv at finde din helt egen naturlige stil og byg videre derfra. Det vigtigst er du får prøvet det af i virkeligheden. Prøv, lær, justér og prøv igen. Der er ikke noget bedre end at komme ud i marken og få nye kunder.
Happy hunting!
Er du iværksætter og har du svært ved at sælge, så skal du læse videre. Din salgstræning starter her!
Invester i en dybdegående salgsworkshop hos RED, der på én dag vil ændre dit syn på salg en gang for alle og give dig de værktøjer, du har brug for. Få styr på processen og gør salg til en naturlig del af hverdagen, som du har det godt og sjovt med. Spørg dig selv, om du har råd til at lade være!